Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

kål

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
kålen
kål
kålene

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
kkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰ
ɔlunde[ˈlɔnə]ɔ̟̝
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l
 speaker icon

Oprindelse

via oldsaksisk koli fra latin caulis 'stilk, stængel, kålstok'

Betydninger

1.
BOTANIK korsblomstret plante med glatte stængler og gule blomster omfatter ca. 30 arter med mange underarter og varieteter, hvoraf en del dyrkes som kulturplanter, fx rødkål, raps, kinakål og broccoli

Synonym

  • slægten Brassica
1.a
grøntsag i form af blade eller blomsterstand fra en plante af denne slægt især om hvidkål de fleste almindelige kålsorter er varieteter af arten Brassica oleracea
grovbrød, ris og grove grønsager som gulerødder, kål, porrer og frugt .. indeholder mange kostfibre
også om den tilberedte madret Hakket lammekød med pasta og kål er både spændende, delikat og sund gæstemad
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

Faste udtryk (2)

gøre kål på

1.
overført tilintetgøre; vinde over
grammatik
NOGEN gør kål på NOGET/NOGEN
varierer i form Af sted med stige og sprøjtemidler. Det blev en langvarig kamp, inden vi fik kål på det [hvepse]bo
1.a
bruge eller spise (det sidste af) noget
Ved daggry kom gribbene og gjorde kål på de allersidste stumper [: af gazellen]

søbe den kål man selv har spyttet i

 
overført (være nødt til at) acceptere noget man tidligere har forkastet
lærerne .. må søbe den kål, de selv har spyttet i. Det er en slap lærerstand der, delvist, selv er skyld i den krise, der er i folkeskolen

I andre ordbøger

I andre opslag