kannelere verbumBøjning-r, -de, -tBøjningsformerkannelererkanneleredekanneleretUdtale[kanəˈleˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰamalle [ˈmalə]a̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nədanske[ˈdansgə]əˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]leminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Betydninger udsmykke med kannelurerOrd i nærhedenforsølveciselereforsirestribe2karveådre Henter ... Henter ... grammatikNOGEN kannelerer NOGET især i præteritum participium brugt som adjektiv[hun huskede] dagligstuen på Bøgsted, panelerne, de to kannelerede søjler på hver side af porcelænsovnen BeHall91Bent Haller: Digterpjalten. Borgen, 1991. Orddannelser Afledningerkanneleringsb. Vis mere +