↓Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet

kanonikat

substantiv, intetkøn

Bøjning

Bøjningsformer
kanonikatet
kanonikater
kanonikaterne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
kkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰ
amalle [ˈmalə]a̝
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
ofoto[ˈfoto]o̝
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
imilde[ˈmilə]i
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
kkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰ
ækærlig[ˈkæɐ̯li]ε
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥
 speaker icon

Oprindelse

fra senlatin canonicatus, afledt af canonicus 'kannik'

Betydninger

 
en kanniks embede

Ord i nærheden

Henter ...
Samtidig melede han sin egen kage, idet han fik pavelige provisioner på kanonikater i Ribe og Århus
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag