Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

kinesiologi

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
kinesiologien

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
kkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰ
imilde[ˈmilə]i
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
eminde[ˈmenə]
ɕsjælden[ˈɕεlən]ɕ
ofoto[ˈfoto]
llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l
ofoto[ˈfoto]
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]
imilde[ˈmilə]i
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
 speaker icon

Oprindelse

kendt fra 1972 nydannet fremmedord; første led fra græsk kinesis 'bevægelse'

Betydninger

1.
studiet af bevægeapparat og muskelbevægelser hos dyr og mennesker
Anatomi og kinesiologi er af betydning for afspændingspædagogisk undervisning
1.a
alternativ medicinsk behandlingsform hvor ubalancer og sygdomme i kroppen menes at kunne konstateres ud fra de ændringer i kroppens energier som behandleren kan mærke som muskelreaktioner ved at trykke på særlige punkter på patientens udstrakte arm
Kinesiologi er en særlig kiropraktisk metode, der tager udgangspunkt i Østens tusind år gamle viden om meridianer .. og energi

Orddannelser

Afledninger

Øvrige

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag