Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

klarøjet

adjektiv

Bøjning

Bøjningsformer
klarøjet
klarøjede

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
kkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰ
llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l
ɑːrane, arne[ˈʁɑːnə] [ˈɑːnə]ɑ̈ː
ˌbitryk
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
jmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ədanske[ˈdansgə]ə
ðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞
 speaker icon

Betydninger

1.
med klare, strålende øjne
Henter ...
Hun er trivelig, klarøjet, ser glad ud og beskriver sig selv som en født optimist
2.
i stand til at forstå eller gennemskue en sammenhæng; som har opnået eller vidner om en dybere indsigt SPROGBRUG sjældent

Synonym

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag