komisk adjektivBøjning-, -eBøjningsformerkomiskkomiskeUdtale[ˈkoˀmisg]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneskkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰofoto[ˈfoto]o̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mimilde[ˈmilə]issynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ Oprindelseefter tysk komisch, af græsk komikos 'komisk' Betydninger 1. som vækker latter, evt. ved at være ufrivillig morsomSe også latterligtragikomiskOrd i nærhedenslagfærdigtragikomiskgalgenhumoristisksørgmuntersorgmuntergrotesk2 Henter ... Henter ... Eksemplerkomisk operakomisk situationDen halvskaldede mand var i stribet pyjamas og sutsko. Han lignede en komisk figur fra en gammel stumfilm JCJørg89Jørgensen, Jens C: På livstid. Fremad, 1989.Alle havde de det samme slips på. Det så lidt komisk ud Dagbog1992Nationalmuseets dagbogssamling, 19921.avedrørende evnen til at vække latterOrd i nærhedenvittighedstegnerironikerkomikerparstandupkomiker Henter ... Henter ... Han er virkelig et strålende komisk talent, der kan gøgle og spille musik og more de små i tv's børnetime og de store til show og revy SøbBl1991Søborg Bladet (lokalavis), 1991. Orddannelser Afledningerurkomiskadj.Sammensætningerlavkomisk Vis mere +