konfirmand substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerkonfirmandenkonfirmanderkonfirmanderneUdtale[kʌnfiɐ̯ˈmanˀd]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fimilde[ˈmilə]iɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mamalle [ˈmalə]a̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ Betydninger dreng eller pige der bliver (eller forbereder sig til at blive) konfirmeretOrd i nærhedenskolebarnkonfirmandholdkonfirmationsbillede Henter ... Henter ... Da Eva .. blev konfirmeret sidste år, fik hun – som tusinder andre konfirmander landet over – en hel del penge i gave UdeHjem1983Ude og Hjemme (blad), 1983. Orddannelser Sammensætningerkonfirmandforberedelsekonfirmandundervisning Vis mere +