opringning substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformeropringningenopringningeropringningerneUdtale[-ˌʁεŋˀneŋ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]eŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]neminde[ˈmenə]e̝ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ Betydninger det at nogen sætter sig i forbindelse med (og taler med) en anden over telefonen eller via internettelefoniSynonym uformelt ringSe også telefonopringningOrd i nærhedentelefonopringningopkaldnødopkaldnødkaldalarmopkaldtelefonering Henter ... Henter ... Eksempleranonym opringningfå en opringningvente en opringningEn opringning fra en af den anholdtes bekendte overbeviste politiet om, at den 30-årige århusianer var gerningsmanden EksBl1983Ekstra Bladet (avis), 1983. Orddannelser Sammensætningerkontrolopringning Vis mere +