konvergere verbumBøjning-r, -de, -tBøjningsformerkonvergererkonvergeredekonvergeretUdtale[kʌnvæɐ̯ˈgeˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nvvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]vækærlig[ˈkæɐ̯li]εɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊eminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelseaf latin con- 'med' og latin vergere 'hælde mod, nærme sig' Betydninger nærme sig hinanden eller bevæge sig i samme retning, fx i en faglig sammenhængAntonym divergeregrammatikNOGET konvergererAlle taler om, hvorledes medierne konvergerer: Om hvordan computer, fjernsyn, telefon, film, osv. ved hjælp af internettet og bredbåndsnet vil vokse sammen BerlT2001Berlingske Tidende (avis), 2001 Vis mere +