korrektion substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerkorrektionenkorrektionerkorrektionerneUdtale[kɒəgˈɕoˀn]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰɒvor[ˈvɒ]ɔ̞ədanske[ˈdansgə]əggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesɕsjælden[ˈɕεlən]ɕofoto[ˈfoto]o̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Oprindelsefra latin correctio (genitiv -onis), afledt af corrigere 'rette, korrigere' Betydninger 1. ændring af noget forkert til noget rigtigt; fjernelse af en fejl eller en fejlfunktionSynonymer rettelseberigtigelseOrd i nærhedentilpasningkorrekturrevision Henter ... Henter ... Til teoriprøven satte Gitte den motorsagkyndige på plads med en korrektion og henvisning til teoribogen blåbogRG1985Blå Bog Rungsted, 1985.1.a(løbende) ændring af noget så at det passer bedre til forholdene, målet el.lign.Synonym justeringOrd i nærhedenmaksimeringforstærkningforfinelseforskønnelsereguleringopgradering Henter ... Henter ... De sidste detaljer i handlen gik i orden i går eftermiddags efter mindre korrektioner i det oprindelige kontraktudspil BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991. Vis mere +