kosmos substantiv, intetkønBøjning-setBøjningsformerkosmossetUdtale[ˈkʌsmʌs]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneskkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]smmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s Oprindelsefra græsk kosmos 'orden, verdens orden, smuk orden, udsmykning' Betydninger 1. universet betragtet som en ordnet og harmonisk helhed også om den tilsvarende tilstandAntonym kaosOrd i nærhedenharmonitao Henter ... Henter ... grammatikisær i ubestemt form, uden artikelRusen bliver et centralt middel i digternes bestræbelser på af kaos at skabe kosmos biogr1991biografi, litteratur, 19912. område uden for Jordens atmosfære, hvor bl.a. de øvrige planeter, Solen og stjernerne erSynonym verdensrumOrd i nærhedenverdensrummethimmelrumdet ydre rumdet tomme rumfjerne galakser Henter ... Henter ... grammatikisær i ubestemt form, uden artikelden europæiske rumorganisation ESA .. vil stå vel rustet til at udforske kosmos efter år 2000 BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990. Orddannelser Afledningermakrokosmossb.mikrokosmossb. Vis mere +