burger substantiv, fælleskønBøjning-en, -e (eller uofficiel form: -s), -ne Se bøjning i skemaBøjningsformerburgerenburgere (eller uofficiel form: burgers)burgerneBemærk: Uofficielle former er ikke tilladte ifølge den nuværende udgave af Retskrivningsordbogen. De er dog udbredte i sproget. Udtale[ˈbœːgʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥œːhøne[ˈhœːnə]œ̝ːggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelsekendt fra 1977 afkortning af amerikansk engelsk hamburger Betydninger 1. madret bestående af en flækket blød bolle der er lagt sammen omkring en flad hakkebøf med forskelligt tilbehør, fx en skive ost, løg, ketchup og agurkesalat almindelig som fastfood indført fra USA efter 2. verdenskrigSynonymer hamburgernu sjældent bøfsandwichOrd i nærhedenhamburger1cheeseburgerbøfsandwichkalkunburgerkyllingeburgervegetarburger Henter ... Henter ... Netop nu er det in at gå på burgerbar og spise burgere, chips og drikke cola skoleb1985skolebog, medicin, sundhed, helbred, 1985Jeg laver ikke selv burgere, for det synes jeg McDonalds er bedre til end jeg BT1991B.T. (avis), 1991.1.aen sådan bolle med en anden form for fyld, fx kylling, skinke eller fiskOrd i nærhedenhamburger1cheeseburgerbøfsandwichkalkunburgervegetarburgerveggieburger Henter ... Henter ... grammatikisær som sidsteled i sammensætning, fx kalkunburger Orddannelser Sammensætningerburgerbarburgerbolleburgerkædeburgerrestaurantcheeseburger Vis mere +