ramponere verbumBøjning-r, -de, -tBøjningsformerramponererramponerederamponeretUdtale[ʁɑmpoˈneˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰofoto[ˈfoto]o̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]neminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelsefra ældre fransk ramponner af italiensk rampognare 'gøre bebrejdelser', afledt af rampone 'krog, hage' Betydninger beskadige, fx ved stød, slag eller slidOrd i nærhedenødelæggesprængebryde1læderesønderflængesønderlemmesønderrive Henter ... Henter ... grammatikNOGEN ramponerer NOGET især i præteritum participium brugt som adjektivEksemplerlettere/lidt ramponeretsvært ramponeretPolitifolkene undrede sig over den ramponerede bil, der havde fået knust frontpartiet og smadret forruden BT1991B.T. (avis), 1991. Vis mere +