magtudøvelse substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformermagtudøvelsenmagtudøvelsermagtudøvelserneUdtale Betydninger det at bruge de magtbeføjelser man har i kraft af sin positionSe også magtdemonstrationmagtanvendelseOrd i nærhedenmagtudfoldelsemagtdemonstrationmagtmanifestationmagtanvendelsemagttvang Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisUbehaget ved magtudøvelse hos vore dages lærere er en logisk følge af opgøret med den sorte skole Folkesk2012Folkeskolen (blad), 2012.Som de eneste i samfundet, der har lovhjemmel til fysisk magtudøvelse, vil politiet skulle involveres i en række ubehagelige opgaver Pol2006Politiken (avis), 2006.Ligestillingspolitik anskues som en særlig slags væmmelig og tyrannisk magtudøvelse over mænd såvel som kvinder – forestået af magtfulde feminister og svage mænd Pol2012Politiken (avis), 2012.I gammel tid var magtudøvelsen centraliseret hos lederen. I moderne tid er magten alene et spørgsmål om medarbejdernes frivillige følgeskab Berl2014Berlingske (avis), 2014.'Defcon' er verdens mest voldelige spil, men det er abstrakte magtudøvelser foretaget i frokostpausen. Et lille og yderst stramt designet strategispil Pol2006Politiken (avis), 2006.Magtudøvelser fra oven fremkalder frygt WeekA2007Weekendavisen (avis), 2007. Vis mere +