mime1 substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformermimenmimermimerneUdtale[ˈmiːmə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]miːmile[ˈmiːlə]iːmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsevia latin mimus fra græsk mimos 'mimisk skuespil, skuespiller', afledt af mimeisthai 'efterligne' Betydninger kunstart eller forestilling hvor en eller flere optrædende udtrykker stemninger eller handlingsforløb ved at mimeSe også pantomimeOrd i nærhedenteaterformmaskespilsædekomediemysteriumpantomimeharlekinadedukketeater Henter ... Henter ... I kejsertiden opførtes især mimer og danseoptrin på teatrene, og skuespillerne var populære læreb1988lærebog, historie, 1988 Vis mere +