barnlig adjektivBøjning-t, -eBøjningsformerbarnligtbarnlige (-ere), -stBøjningsformerbarnligstUdtale[ˈbɑːnli]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ɑːrane, arne[ˈʁɑːnə] [ˈɑːnə]ɑ̈ːnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]limilde[ˈmilə]i Betydninger 1. som ligner et barn i udseende, væremåde eller handlemådeOrd i nærhedenung Henter ... Henter ... Eksemplerbarnlige sjæleDu ser så dejligt barnlig og uskyldig ud, med dine blå blå øjne og dine lyse lyse krøller ClJoha88bClaes Johansen: Ude og Hjemme. Gyldendal, 1988.1.akarakteristisk eller passende for børnOrd i nærhedeninfantil Henter ... Henter ... Under træets vidunderlige duftende blomster leger de to børn deres barnlige, lykkelige lege præd1990prædiken, 19902. ufornuftig, åndeligt umoden eller fjollet SPROGBRUG oftest nedsættendeSynonym barnagtigOrd i nærhedenoptimistisknaivuerfarenbarnagtigblåøjetovertroisk Henter ... Henter ... Sig mig en gang, er du ikke lidt barnlig sådan som du går op i børneudsendelser? talesp1989Danmarks Radio (fjernsynsudsendelse), 1989. Orddannelser Afledningerbarnlighedsb. Vis mere +