monolog substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformermonologenmonologermonologerneUdtale[monoˈloˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mofoto[ˈfoto]o̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nofoto[ˈfoto]o̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lofoto[ˈfoto]o̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Oprindelsefra fransk monologue, dannet af mono- og -log Betydninger 1. langt, sammenhængende mundtligt udsagn, undertiden fremsat uden at personen er interesseret i noget svarSynonym enetaleAntonym dialogOrd i nærhedenenetale Henter ... Henter ... hun vidste, at nu ville Andreas endnu en gang overfuse hende med sin lange monolog om hendes manglende kvindelighed SøSHan91Hansen, Søren Storm: Jeremiaden. Gyldendal, 1991.2. TEATER revynummer eller teaterstykke som fremføres af en enkelt skuespiller ofte underholdende eller moraliserendeSe også sketchOrd i nærhedenreplikåbningsreplikonelinerreplikskifte Henter ... Henter ... Der er gået mode i, at skuespillere optræder på slap line alene på scenen med drønsvære monologer BT1991B.T. (avis), 1991. Orddannelser Afledningermonologiskadj. Vis mere +Faste udtryk (1)indre monolog gengivelse af en persons tanker og følelser, især som litterær fremstillingsformOrd i nærhedensjælelivåndslivéns indreéns indersteinderste tankerindre stemme Henter ... Henter ... De naturalistiske forfattere benyttede sig af scenisk-dramatiske effekter som direkte tale, dialog og indre monolog fagb1989fagbog, litteratur, 1989