montør substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformermontørenmontørermontørerneUdtale[mʌnˈtøˀɐ̯]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡sødyppe[ˈdøbə]ø̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯ eller [mɔn-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mɔlunde[ˈlɔnə]ɔ̟̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n-del af ordet udeladt Oprindelsefra fransk monteur, afledt af monter 'montere' Betydninger 1. person (især mand) der som sit arbejde installerer, vedligeholder eller reparerer elektriske apparater, tekniske anlæg el.lign.Ord i nærhedenelinstallatørelektroinstallatørinstallatørelmontør Henter ... Henter ... Vi har klaget over vores telefon de sidste to-tre år, men montører har ikke kunnet finde fejl på linjen JyP1992Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 1992.1.amand der som sit arbejde samler, fastgør eller færdiggør noget bestemt, fx bildækSe også montriceOrd i nærhedenautomekanikermekanikermotormandautoopretterautolakerer Henter ... Henter ... Orddannelser Sammensætningerelmontørrejsemontørtelefonmontør Vis mere +