Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

mulæsel

substantiv, intetkøn

Bøjning

mulæslet (eller uofficiel form: -et), mulæsler, mulæslerne
Bøjningsformer
mulæslet (eller uofficiel form: mulæselet)
mulæsler
mulæslerne

Bemærk: Uofficielle former er ikke tilladte ifølge den nuværende udgave af Retskrivningsordbogen. De er dog udbredte i sproget.

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]m
ukulde[ˈkulə]u
llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l
-del af ordet udeladt
 speaker icon

Oprindelse

første led latin mulus 'muldyr'

Betydninger

 
dyr der er blevet til ved krydsning mellem en æselhoppe og en hestehingst er mindre udholdende og mindre af bygning end et muldyr og derfor ikke så udbredt som arbejdsdyr; de fleste individer er sterile
Henter ...
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag