indmunding substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerindmundingenindmundingerindmundingerneUdtale[-ˌmɔnˀeŋ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mɔlunde[ˈlɔnə]ɔ̟̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødeminde[ˈmenə]e̝ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ Betydninger sted hvor noget munder ind i noget andetSe også udmundingOrd i nærhedenudspringindsnævring Henter ... Henter ... Ved undersøgelsen vurderes urinrøret og blæren samt urinledernes indmunding i blæren www2001hjemmeside, klinik, 2001 Vis mere +