munding substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformermundingenmundingermundingerneUdtale[ˈmɔneŋ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mɔlunde[ˈlɔnə]ɔ̟̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]neminde[ˈmenə]e̝ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ Betydninger 1. sted hvor et vandløb eller en fjord strømmer ud i havet eller en søSynonym udmundingSe også udløbOrd i nærhedenåbningudførselsgangudløbudspringafløbrende1 Henter ... Henter ... Øen ligger lige ved mundingen af Haderslev Fjord PaLaur92Palle Lauring: Brydningstid. Gyldendal, 1992.2. åbning på en rørformet genstandSynonym udmunding[Betjenten] kiggede lige ind i mundingen på en sværtkalibret revolver BT1991B.T. (avis), 1991.De vellugtende blomster har krukkeformet krone med ganske snæver munding fagb1987fagbog, botanik, 1987 Orddannelser Sammensætningerflodmundinggeværmundingpistolmundingåmunding Vis mere +