udmunding substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerudmundingenudmundingerudmundingerneUdtale[-ˌmɔnˀeŋ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mɔlunde[ˈlɔnə]ɔ̟̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødeminde[ˈmenə]e̝ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ Betydninger 1. = mundingOrd i nærhedenmundingåens udløbflodmundingåmunding Henter ... Henter ... 2. sted hvor en vej munder ud i en anden vejOrd i nærhedenlinjeføringtracémotorvejsstrækningskillevejbakke1toppen af bakken Henter ... Henter ... amtet og politiet havde forlangt en omlægning af Gl. Strandvejs udmunding i Ny Strandvej NatMiljø1983natur og miljø (blad), 1983. Vis mere +