fordom substantiv, fælleskønBøjning-men, -me, -meneBøjningsformerfordommenfordommefordommeneUdtale[ˈfɒːˌdʌmˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fɒːkort[ˈkɒːd]ɔ̞ːˌbitrykddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Oprindelsedannet af for og dom efter tysk Vorurteil efter latin praejudicium, egentlig 'dom der er fældet forud' Betydninger forudfattet, ofte negativ holdning som typisk er dannet på et mangelfuldt eller forkert grundlag, og som man er utilbøjelig til at ændreOrd i nærhedenprincipmarkante meningerforudfattede meningerfordomsfuldheddogmegeneraliseringbetonholdning Henter ... Henter ... grammatikfordom om/omkring NOGET/NOGEN fordom over_for/mod NOGET/NOGEN især i pluralisEksemplermyter og fordommebekræfte deres fordomme[meningsmålingen] viser, at holdningen til vor storebror mod syd bygger mere på indgroede fordomme end på konkret viden JyP1992Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 1992. Orddannelser Sammensætningerfordomsfrifordomsfuldracefordom Vis mere +