nation substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformernationennationernationerneUdtale[naˈɕoˀn]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]namalle [ˈmalə]a̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesɕsjælden[ˈɕεlən]ɕofoto[ˈfoto]o̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Oprindelsefra latin natio (genitiv -onis) 'fødsel, folkestamme', af natus 'født' Betydninger 1. folk der knyttes sammen af en fælles identitet, fx i form af fælles historie, sprog og religion, og som ofte råder over sit eget, selvstændige landområdeOrd i nærhedennationalitetfolkeslagdet danske folkdet amerikanske folkdet tyske folk Henter ... Henter ... Hvad politikerne ikke formår, det klarer en flok unge fodboldspillere i disse dage: at samle nationen, så vi alle føler et fællesskab ved at være dansk EksBl1984Ekstra Bladet (avis), 1984.For tre dage siden blev Tyskland igen én nation, ét land. En mur blev væltet, og verdensbilledet ændret FamJour1990Familie Journalen (blad), 1990.1.alandområde der udgør en selvstændig, politisk enhed i forhold til andre landeSynonymer landstatOrd i nærhedenlandrigeterritoriumenkeltstatselvstændig statselvstændig nation Henter ... Henter ... Eksemplerselvstændig nationdemokratisk nationfrie nationerDet store kor .. bestod af dygtige amatørkorsangere fra 12 forskellige nationer Kor72bl1989Kor 72 (blad), 1989. Orddannelser Afledningernationaladj.Sammensætningerfiskerinationhandelsnationindustrinationsøfartsnationværtsnation Vis mere +