unatur substantiv, fælleskønUdtale[ˈunaˌtuɐ̯ˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesukulde[ˈkulə]unnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]namalle [ˈmalə]a̝ˌbitrykttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡sukulde[ˈkulə]uɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Betydninger foreteelse der forekommer unaturlig eller kunstigOrd i nærhedenekstrem1uhyrlighedurimelighedtopmålet afdyneløfteriprivatisme Henter ... Henter ... At gå i skole føles jo i de større klasser som et stykke unatur for unge, der strutter af kræfter og har lyst til selv at bestille noget KjPhil85Kjeld Philip: Dengang i Pilestræde. Gyldendal, 1985. Vis mere +