nominere verbumBøjning-r, -de, -tBøjningsformernominerernomineredenomineretUdtale[nomiˈneˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nofoto[ˈfoto]o̝mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mimilde[ˈmilə]iˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]neminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelsefra latin nominare 'give navn, udnævne', afledt af nomen 'navn' Betydninger udpege eller indstille til en pris, en stilling eller andetSe også kåreudnævneOrd i nærhedenbelønneindstillekåreudnævne Henter ... Henter ... grammatikNOGEN nominerer NOGEN/NOGET til/som NOGET især i præteritum participiumAbbé Pierre har tre gange været nomineret til Nobels Fredspris for sin indsats for de socialt dårligt stillede Samv1991Samvirke (blad), 1991. Orddannelser Afledningernomineringsb.Øvrigenominationsb. Vis mere +