Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

munkeorden

substantiv, fælleskøn

Bøjning

-en (eller uofficiel form: ..ordnen), ..ordner eller -er, ..ordnerne eller -erne
Bøjningsformer
munkeordenen (eller uofficiel form: munkeordnen)
munkeordner eller munkeordener
munkeordnerne eller munkeordenerne

Bemærk: Uofficielle former er ikke tilladte ifølge den nuværende udgave af Retskrivningsordbogen. De er dog udbredte i sproget.

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]m
ɔlunde[ˈlɔnə]ɔ̟̝
ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ
ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]
ədanske[ˈdansgə]ə
-del af ordet udeladt
 speaker icon

Betydninger

 
gruppe af munke der har aflagt løfte om at leve efter et bestemt sæt af religiøse og sociale regler

Se også

Henter ...
I meget højere grad end traditionelle munkeordener levede tiggermunkene op til armodsidealet
enhver fysisk kontakt til munke er et brud på munkeordenens disciplin. Kvinder kan fint henvende sig til munke, men der bør holdes afstand
Flere ølmærker brygges fortsat af samme munkeordener, som har holdt de gamle øltraditioner i hævd
Karmeliterordenen er en munkeorden, der blev stiftet af Berthold af Kalabrien omkring 1185, da han oprettede et kloster på Karmelbjerget i Israel
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i 2020.

I andre ordbøger

I andre opslag