Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

overmande

verbum

Bøjning

Bøjningsformer
overmander
overmandede
overmandet

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
-del af ordet udeladt
ˌbitryk
mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]m
amalle [ˈmalə]
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ədanske[ˈdansgə]ə
 speaker icon

Oprindelse

efter tysk übermannen, jævnfør det ældre udtryk mande over nogen 'tage magten over nogen'

Betydninger

1.
kæmpe med og få kontrol over en modstander eller en fjende, ofte i kraft af en overvældende styrke

Ord i nærheden

Henter ...
grammatik
NOGEN overmander NOGEN
Røverne overmandede og bandt en enlig vagt i firmaets bygning og stak af med tre eller fire tasker med kontanter
1.a
overført få magten over; overvælde om følelse, stemning, trang el.lign.
grammatik
NOGET overmander NOGEN
Det var trætheden og tomheden, der overmandede Jacob
Hun vovede ikke at sige noget af angst for, at gråden på ny skulle overmande hende
han kunne [ikke] gennemføre den tale, han havde forberedt. Angsten ville overmande ham
1.b
overført overgå eller besejre i en konkurrence, en diskussion el.lign.
grammatik
NOGEN overmander NOGEN
Vi var forrest i 1986, da vi overmandede folketingsflertallet ved at tage en folkeafstemning
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005 og er senest opdateret i 2021.

I andre ordbøger

I andre opslag