Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

pan-

præfiks

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰ
ækærlig[ˈkæɐ̯li]ε
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
-del af ordet udeladt
eller
LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰ
amalle [ˈmalə]
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
-del af ordet udeladt
eller
LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰ
amalle [ˈmalə]
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
-del af ordet udeladt

Oprindelse

af græsk pan, neutrum af pas 'al, hel'

Betydninger

 
som omfatter eller vedrører alle inden for en større sammenhæng, især en helhed af stater eller af religiøse eller etniske grupper

Synonym

Rusland trådte panslavisk ind på serbisk side og aktiverede derfor Tysklands angreb på dets allierede Frankrig
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag