Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:

pavillon

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
pavillonen
pavilloner
pavillonerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰ
amalle [ˈmalə]
vvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]v
imilde[ˈmilə]i
llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
jmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ
 speaker icon

Oprindelse

fra fransk pavillon 'telt', afledt af latin papilio 'sommerfugl', oprindelig om et telt af form som en sommerfugl

Betydninger

1.
mindre bygning i en have eller park, brugt som lysthus, café, musiktribune el.lign. oftest uisoleret og bygget af træ

Ord i nærheden

Henter ...
hun [spadserede] ad den snoede sti ned til pavillonen ved skovsøen
1.a
telt der bruges som lysthus, til havefester m.m. oftest med ståhøjde indvendig og brede åbninger i siderne
2.
ARKITEKTUR lille bygning bygget i tilknytning til et slot, palæ el.lign. ofte rigt udsmykket og placeret så den indgår i et større (geometrisk udformet) anlæg

Ord i nærheden

Henter ...
[palæet er] trukket lidt tilbage fra gaden og flankeret af to pavilloner
3.
(mindre) bygning opført til et bestemt, tidsbegrænset formål, fx en udstilling eller en midlertidig udvidelse af en børneinstitution
verdens største krukke [står] foran den danske pavillon på verdensudstillingen i Sevilla
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag