persianer substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -neBøjningsformerpersianerenpersianerepersianerneUdtale[pæɐ̯ˈɕæˀnʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰækærlig[ˈkæɐ̯li]εɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesɕsjælden[ˈɕεlən]ɕækærlig[ˈkæɐ̯li]εˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelseoprindelig betydning 'perser', afledt af latin persianus, som er afledt af Persia 'Persien' Betydninger fint, let krøllet og oftest sort pelsværk fra unge lam af en bestemt asiatisk fårerace (karakulfår); frakke, kåbe el.lign. af dette pelsværkSe også astrakanbreitschwanzOrd i nærhedenlammeskindrulamvædderskindpersianerpelsastrakanbreitschwanz Henter ... Henter ... skibsrederfruen .. ville have været bedst tjent med en enkel, mørk persianer, der kunne få hendes overvægtige skikkelse til at forsvinde i mængden Femina1986Femina (blad), 1986. Orddannelser Sammensætningerpersianerpels Vis mere +