personage substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerpersonagenpersonagerpersonagerneUdtale[pæɐ̯soˈnæːɕə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰækærlig[ˈkæɐ̯li]εɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sofoto[ˈfoto]o̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]næːmale[ˈmæːlə]εːɕsjælden[ˈɕεlən]ɕədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsefra fransk personage, af personne 'person', se person Betydninger person som man synes er bemærkelsesværdig, underlig eller frastødendeSynonymer om mand fyrkarlOrd i nærhedenafvigerenspænderoriginal1excentrikerregelbryderundtagelsesmenneske Henter ... Henter ... Ansatte i banker og sparekasser gør i en annoncekampagne op med deres image som slipseklædte, grå personager BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991. Vis mere +