plastik substantiv, fælleskønBøjning-kenBøjningsformerplastikkenUdtale[plaˈsdig]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lamalle [ˈmalə]a̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥imilde[ˈmilə]iggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ Oprindelsefra græsk plastike techne 'kunsten at forme', af plassein 'forme, danne' Betydninger 1. TEATER disciplin inden for bl.a. skuespil der vedrører det samlede kropsudtrykSe også mimikOrd i nærhedengestikmimik Henter ... Henter ... ingen dansemester [kan] lære skuespilleren levende plastik, der ligesom mimikken er en særlig fysisk færdighed fagb1992fagbog, teater, 19921.asærlig form for gymnastik bestående af en række bevægelser og positurer der anses for særlig smukke og naturligeOrd i nærhedengymnastikmotionsgymnastikidrætsgymnastikredskabsgymnastikspringgymnastiktumbling1akrobatik Henter ... Henter ... 2. KUNST billedhuggerkunst, modellering og andre kunstarter der frembringer tredimensionale værkerOrd i nærhedenskulpturbilledskæring Henter ... Henter ... 2.atredimensionale kunstværker fx statuer eller reliefferOrd i nærhedenkunstværkskulpturassemblage Henter ... Henter ... 3. se plastic Orddannelser Øvrigeplastiskadj. Vis mere +