Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

magma

substantiv, fælleskøn eller intetkøn

Bøjning

-en eller -et, -er, -erne
Bøjningsformer
magmaen eller magmaet
magmaer
magmaerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]m
ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈
whav[ˈhɑw]w/u̯
mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]m
amalle [ˈmalə]
 speaker icon

Oprindelse

fra græsk magma 'sammenæltet masse, dej', afledt af massein 'ælte'

Betydninger

1.
gloende varm og flydende stenmasse som forekommer under eller i jordskorpen, og hvoraf lava og visse bjergarter dannes ved afkøling
Smeltet magma sprængte sig op gennem kontinentalpladernes brudzoner, fra glødende reservoirer under bjergene
1.a
bjergart bestående af denne masse der er størknet fx basalt og granit
Henter ...
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag