popularitet substantiv, fælleskønBøjning-enBøjningsformerpopularitetenUdtale[pobulɑiˈteˀd]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰofoto[ˈfoto]o̝bbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ukulde[ˈkulə]ullunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈imilde[ˈmilə]iˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡seminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ Oprindelsefra fransk popularité, af latin popularitas, se populær Betydninger det at være populærOrd i nærhedenanerkendelseyndestbekræftelse Henter ... Henter ... Eksemplerenorm popularitetvinde popularitetIkke tidligere i århundredet havde et medlem af den kongelige familie opnået en sådan popularitet som Diana, prinsesse af Wales JyP1992Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 1992. Orddannelser Afledningerupopularitetsb. Vis mere +