Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

pralhans

substantiv, fælleskøn

Bøjning

-en, -er eller -e, -erne eller -ene
Bøjningsformer
pralhansen
pralhanser eller pralhanse
pralhanserne eller pralhansene

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰ
ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞
ɑːrane, arne[ˈʁɑːnə] [ˈɑːnə]ɑ̈ː
llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l
ˌbitryk
hhøne[ˈhœːnə]h
amalle [ˈmalə]
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
 speaker icon

Betydninger

 
person der praler

Synonym

Henter ...
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag