rebel substantiv, fælleskønBøjning-len, -ler, -lerneBøjningsformerrebellenrebellerrebellerneUdtale[ʁεˈbεlˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]eˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]ellunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Oprindelsefra fransk rebelle, af latin rebellis 'oprørsk' Betydninger person som gør oprør mod etablerede forhold fx mod et lands styre eller mod vedtagne normerSynonymer oprørerurostifterOrd i nærhedenrevolutionæroprøreroprørsbevægelseoprørsgruppeoprørslederrevolutionsleder Henter ... Henter ... det var herude i de uvejsomme bjerge, de overlevende rebeller gemte sig og vandt fodfæste i befolkningen Bådnyt1992Bådnyt (blad), 1992.Ungdommen har altid haft brug for rebeller Chili1991Chili (blad), 1991. Orddannelser Afledningerrebellerevb.rebelskadj. Vis mere +