remanens substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerremanensenremanenserremanenserneUdtale[ʁεmaˈnεnˀs]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]emmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mamalle [ˈmalə]a̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nεmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]ennoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s Oprindelsefra fransk rémanence, afledt af latin remanere 'blive tilbage' Betydninger 1. KEMI rest der er tilbage efter filtrering, destillation el.lign.Ord i nærhedenbundfaldspildgrumsfilterkageslagge Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisRemanensen fra membranfiltreringen anbefales bortskaffet ved udrådning i rådnetank på kommunalt renseanlæg rapp98rapport, fx fra høring, projektforløb el. undersøgelse, 1998.2. FYSIK rest af magnetisme i fx jern efter at en magnetisk påvirkning udefra er ophørtOrd i nærhedenenergimagnetismemagnetismegnidningskraft Henter ... Henter ... grammatikuden pluralis Vis mere +