rutineret adjektivBøjning-, rutineredeBøjningsformerrutineretrutineredeUdtale[ʁutiˈneˀʌð]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞ukulde[ˈkulə]uttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡similde[ˈmilə]iˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]neminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ Oprindelseafledt af rutine, jævnfør fransk routiner 'opøve', af routine, se rutine Betydninger 1. som har opnået rutine gennem længere tids udøvelse af fx en sport eller en professionSynonym erfarenOrd i nærhedendygtigvelmeriteretfagkyndigsagkyndigskraperfarenfuldbefaren Henter ... Henter ... Eksemplerrutinerede spillererutinerede folkMie og Steen er begge rutinerede sportsdansere med flere titler på visitkortet SeHør1989Se og Hør (blad), 1989.1.asom vidner om en sådan erfaringOrd i nærhedenvidende2trænetdreven Henter ... Henter ... Med et rutineret snuptag fanger Henrik Malchau lige netop de to fisk, kunden havde peget på BrugsMag1990Jørgensen, Henrik H: Mellem stegepandemaller og sværddragere; Brugs-Magasinet. 1990. Orddannelser Afledningerurutineretadj. Vis mere +