søfart substantiv, fælleskønBøjning-enBøjningsformersøfartenUdtale[ˈsøˌfɑˀd]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sødyppe[ˈdøbə]ø̞ˌbitrykffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ Betydninger samfærdsel med skibe der sejler erhvervsmæssigt, især med varer og passagererSynonym skibsfartSe også luftfartOrd i nærhedenskibsfartsømandskab Henter ... Henter ... Eksemplerhandel og søfartDansk søfart er et erhverv i fremgang, handelsflåden er i vækst BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990. Orddannelser Sammensætningersøfartsuddannelse Vis mere +