Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

samkvem

substantiv, intetkøn

Bøjning

Bøjningsformer
samkvemmet

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈
mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]m
ˌbitryk
kkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰ
vvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]v
εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]e
mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]m
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
 speaker icon

Oprindelse

norrønt samkvæmi 'det at komme sammen' sidste led beslægtet med komme

Betydninger

1.
det at omgås eller have forbindelse med nogen, fx personligt eller forretningsmæssigt
Statens regulering af vores sociale samkvem spænder utrolig vidt
1.a
JURA tidligere officiel betegnelse for samvær
Lægens attest betød, at [han] fik frataget retten til samkvem med sine to børn
1.b
samleje eller anden form for seksuelt samvær SPROGBRUG formelt

Eksempler

  • seksuelt samkvem
Ud fra det, vi har læst i pressen, starter vi en undersøgelse af den 17-åriges påståede samkvem med omkring 30 kvinder

Orddannelser

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag