sammenkædning substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformersammenkædningensammenkædningersammenkædningerneUdtale[-ˈkεˀðneŋ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneskkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰεmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]eˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]neminde[ˈmenə]e̝ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ Betydninger 1. det at skabe en logisk forbindelse mellem forskellige elementerOrd i nærhedenlogisk tænkningsammentænkningsamtænkning Henter ... Henter ... 2. det at forbinde forskellige elementer til en sammenhængende helhedOrd i nærhedensammenfletningkombinationkombineringkombiparringsammenkobling Henter ... Henter ... Vis mere +