sammenstuvning substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformersammenstuvningensammenstuvningersammenstuvningerneUdtale[-ˌsduwˀneŋ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ukulde[ˈkulə]uwhav[ˈhɑw]w/u̯ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]neminde[ˈmenə]e̝ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ Betydninger 1. det at anbringe nogen eller noget tæt sammen på et lille områdeOrd i nærhedenplaceringpladsudnyttelsehenlæggelse Henter ... Henter ... Dyrene er godt mishandlede på grund af sammenstuvning og uden vand, når de når slagteriet JyP2004Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2004.1.amængde af personer, dyr eller genstande der er anbragt tæt sammen på et lille områdeOrd i nærhedensammenstimlenoverbefolkning Henter ... Henter ... disse fjorde har jeg næsten for mig selv. Ingen overrendt sammenstuvning af folk ThylA2004Thylands Avis (avis), 2004. Vis mere +