semikolon substantiv, intetkønBøjning-et, -er, -erneBøjningsformersemikolonetsemikolonersemikolonerneUdtale[semiˈkoːlʌn]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]seminde[ˈmenə]e̝mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mimilde[ˈmilə]iˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneskkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰoːstole[ˈsdoːlə]o̝ːllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Oprindelseordret 'halvt kolon' eller 'halvt punktum', kolon brugtes nemlig tidligere som punktum bruges i dag Betydninger skrifttegnet ; bruges til at markere afslutning på en sætning og en mindre pause i en tekst; tegnets adskillende værdi ligger mellem punktum og kommaOrd i nærhedenpunktumstop1udeladelsesprikkerkommakolonspørgsmålstegn Henter ... Henter ... Punktum afgrænser større afsnit af teksten, semikolon og komma mindre afsnit inden for et punktumafsnit SDEpr1992Erik Hansen: kommatering; Den Store Danske Encyklopædi Prøvesider. Gyldendal, 1992. Vis mere +