medskaber substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -neBøjningsformermedskaberenmedskaberemedskaberneUdtale[-ˌsgæˀbʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ækærlig[ˈkæɐ̯li]εˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ eller [-ˌsgæːbʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊æːmale[ˈmæːlə]εːbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Betydninger person som aktivt bidrager eller har bidraget til skabelsen af nogetOrd i nærhedenopfinderidémandgenimester for/bagmodeskaberfilmskaber Henter ... Henter ... videnskabsmanden er medskaber af den virkelighed han vil udforske. Alene i kraft af valg af synsvinkel Samv1991Samvirke (blad), 1991. Vis mere +