skabning substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerskabningenskabningerskabningerneUdtale[ˈsgæːbneŋ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊æːmale[ˈmæːlə]εːbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]neminde[ˈmenə]e̝ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ Betydninger 1. levende væsen; skabt individOrd i nærhedenobjektlevende væsenet menneske af kød og blod Henter ... Henter ... Eksemplerlevende skabningerGuds skabningerMennesket er en ubegribeligt kompliceret skabning KrDbl1985Kristeligt Dagblad (avis), 1985.Kimærerne var skabninger med løvehoveder, gedekrop og dragehale fagb1985fagbog, biologi, 19852. alt det skabte i verden, fx universet eller alle levende væsener SPROGBRUG sjældent højtideligt eller bibelskOrd i nærhedenmakrokosmosalt2verdensaltetverdenverdensrummet Henter ... Henter ... grammatikuden pluralisGå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen BibelNT92bMarkusevangeliet; Bibelen. Det Nye Testamente - Det Danske Bibelsels, 1992. Orddannelser Afledningervanskabningsb.Sammensætningermedskabning Vis mere +Faste udtryk (1)skabningens herre1. mennesket betragtet som det ypperste af alle skabte væsener SPROGBRUG ofte højtideligtVi opfører os som skabningens herrer .. men vi er dog ikke så forskellige fra klodens øvrige liv BerlT1998Berlingske Tidende (avis), 19981.amanden betragtet som overordnet kvinden SPROGBRUG spøgende eller nedsættendeOrd i nærhedenchauvinist Henter ... Henter ... [Kvinder] tænker helt anderledes end skabningens herre, hvor de så har det fra. Se nu bare min Rita derhjemme JeAasb88Jens Aasberg: Maskemord. Forum, 1988.2. Gud betragtet som skaber af alt i verden SPROGBRUG højtideligtOrd i nærhedenverdensbillededemiurgalfader Henter ... Henter ...