skræppe1 substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerskræppenskræpperskræpperneUdtale[ˈsgʁabə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞amalle [ˈmalə]a̝bbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsemuligvis en afledning til verbet skræppe, navnet kan skyldes at planten har været anvendt til fremstilling af mikstur mod hoste, eller at bladene fremkalder en skræppende lyd når regnen falder på dem Betydninger op til 1 m høj (flerårig) ukrudtsplante med nøddelignende frugter, grønlige, tvekønnede blomster i topformede stande og lange, brede, rynkede blade der er krøllede i kanten vokser især på fugtige steder tilhører syrefamilienSynonym slægten RumexOrd i nærhedenvilde planterskovstjerneskovsyreskvalderkålskælrodskæneskær4 Henter ... Henter ... Orddannelser Sammensætningerskræppeblad Vis mere +