forsluge verbumBøjning-r, forslugte, forslugtBøjningsformerforslugerforslugteforslugtUdtale[fʌˈsluˀə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lukulde[ˈkulə]uˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsedannet til sluge efter middelnedertysk vorsluken Vis mere +Faste udtryk (1)kun med refleksivt pron.:forsluge sig1. spise så hurtigt eller så meget at man bliver dårlig, får maden galt i halsen el.lign.Se også foræde sigOrd i nærhedenforæde sigoverfyldeæde sig tykæde sig noget tilspise sig fed Henter ... Henter ... grammatikNOGEN forsluger sig på/i NOGETsent på aftenen har en tredje forslugt sig i et stykke flæskesvær BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991.1.aoverført tilegne sig noget på en alt for forhastet mådeOrd i nærhedenoverdriveskrue op foroverforbrugeikke nægte sig nogetspænde til det yderstespænde til bristepunktetudspænde Henter ... Henter ... "Læs", sagde de til ham, "lær" ..., og han forslugte sig i den grad på litteraturen, at han blev syg FamJour1988Ole Boje: Jeg levede som bums; Familie-Journalen. 1988.
