snørkel substantiv, fælleskønBøjningsnørklen (eller uofficiel form: -en), snørkler, snørklerne Se bøjning i skemaBøjningsformersnørklen (eller uofficiel form: snørkelen)snørklersnørklerneBemærk: Uofficielle former er ikke tilladte ifølge den nuværende udgave af Retskrivningsordbogen. De er dog udbredte i sproget. Udtale[ˈsnɶɐ̯gəl]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]snnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nɶsmør, grøn[ˈsmɶɐ̯] [ˈgʁɶnˀ]ɶ̝ɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ədanske[ˈdansgə]əllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l Oprindelsefra tysk Schnörkel, af uvis oprindelse Betydninger se snirkel Vis mere +
