spørger substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -neBøjningsformerspørgerenspørgerespørgerneUdtale[ˈsbɶɐ̯wʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ɶsmør, grøn[ˈsmɶɐ̯] [ˈgʁɶnˀ]ɶ̝ɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯whav[ˈhɑw]w/u̯ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Betydninger person der stiller et spørgsmål i en oftest formel sammenhængOrd i nærhedenforespørgerspørgejørgeneksaminatorforhørsdommerinterviewer Henter ... Henter ... Når en spørger ønsker ordet, bedes dette markeret ved håndsoprækning over for formanden Folketinget2002Folketinget: ubearbejdede versioner af taler og indlæg ved behandlinger af lovforslag, forespørgsler og debatter, 2002.Spørgsmål, der udvælges til besvarelse, kan bringes under mærke, men redaktionen skal kende spørgerens identitet og adresse JyP2015Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2015. Vis mere +